NOBÉ Copenhagen startede ved symaskinen derhjemme på spisebordet og med reststoffer fra stofkurven og ubrugte stofbleer fra børnene, blev de første øjenpuder syet.
Drevet af en dyb drøm om at fremme en holistisk tilgang til bedre søvn, ro og afslapning, tog vi initiativ til at skabe øjenpuder med en dedikation til kvalitet og velvære.
De første prøver på øjenpuderne blev varmt modtaget af vores nærmeste, så der gik ikke længe inden NOBÉ øjenpuderne fandt vej til vores lokale yogastudie - BEYOGI. Her bliver de ikke kun brugt til meditation, søvn og afspænding, men også som en holistisk tilgang til at berolige kroppen. Tiden ved symaskinen voksede, og de, der havde investeret i en øjenpude, vendte tilbage for at købe flere til deres kære.
I dag er vi 3 personer bag NOBÉ, har udvidet produktionen og på en mission om at få øjenpuden til at blive en trofast ledsager og skabe en beroligende atmosfære i din dagligdag.